Udeliv bruges aktivt
Naturen er vores uderum med legeredskaber, bakker, træer og så videre, som opfordrer til motoriske udfoldelser. Børnene kan klatre i træerne, lege i buske og bakker, bygge og gemme sig i huler, gynge, cykle, lege på boldbanen, bruge koldbøttestængerne, klatrevæggen, rutchebanen og så videre.
Sansehave, hvor børnene kan dufte til blomster og smage på bær fra de forskellige bærbuske og forskellige frugttræer med æbler og mirabeller.
Ø-haver med grøntsager og krydderurter. Børnene er med til at så og følger hen over sommeren væksten frem til børnehavens høstfest i september, hvor vi høster det, vi har sået.
De voksne gør børnene nysgerrige på, hvordan alle tingene lugter, føles og smager forskelligt, alt sammen for at aktivere børnenes sanser og gøre dem nysgerrige på det, de sanser.